Dansk produktion
Hurtig levering
Grønne løsninger
Dansktalende kundeservice
Efter flere års vækst flytter den sønderjyske familievirksomhed til nye faciliteter på Ingolf Nielsens Vej og forbereder lanceringen af en ny produktlinje med fokus på fremtidens kommunikation.
Med flere hundrede ekstra kvadratmeter i forhold til virksomhedens nuværende faciliteter får J&CO de nødvendige rammer til at understøtte den fortsatte vækst, styrke produktionen og skabe plads til nye initiativer.
"Vi er stolte af den rejse, vi har været på, og den tillid vores kunder viser os hver eneste dag. Vores vækst er skabt af loyale kunder – både store og små – som vælger os som samarbejdspartner. Det nye domicil giver os de rammer, der skal til for at fortsætte udviklingen og skabe endnu mere værdi for vores kunder," siger Mads Jacobsen, direktør i J&CO.
Flytningen sker som en naturlig konsekvens af den vækst, som J&CO har oplevet gennem de seneste år. Med en stadigt voksende kundeportefølje og stigende aktivitet er behovet for mere plads og bedre rammer blevet afgørende for at understøtte virksomhedens fortsatte udvikling.
De nye faciliteter giver mulighed for at samle flere aktiviteter under samme tag og skabe endnu bedre arbejdsgange på tværs af produktion, administration og kundeservice. Samtidig styrkes mulighederne for at udvide andelen af dansk produktion og fortsat fastholde og udvikle virksomhedens stærke tilknytning til Sønderborg
"Vi tror på dansk produktion og på værdien af at have kompetencer, produktion og beslutningskraft tæt på kunderne. Derfor er det vigtigt for os at skabe de rette rammer for fremtiden. Vi flytter ikke blot til nye lokaler – vi skaber et stærkere fundament for virksomhedens fortsatte udvikling."
Flytningen handler imidlertid om mere end flere kvadratmeter.
J&CO arbejder i øjeblikket med udviklingen af en ny produktlinje, der skal imødekomme fremtidens behov inden for visuel kommunikation, gode kundeoplevelser og digitale løsninger.
"Vi oplever, at markedet udvikler sig hurtigt, og at vores kunder i stigende grad efterspørger løsninger, som kombinerer fysisk synlighed med digitale muligheder. Derfor investerer vi løbende i nye produktområder, som vi glæder os til at præsentere i den kommende tid."
J&CO forventer at præsentere den nye produktlinje i løbet af 2027. Allerede nu testes løsningen hos flere lokale virksomheder, hvor erfaringer og feedback indgår aktivt i den videre udvikling. Ambitionen er at tilbyde virksomheder en moderne platform, der styrker deres muligheder for at kommunikere mere dynamisk, fleksibelt og effektivt med kunder og besøgende.
De nye faciliteter opføres af Hansson Erhverv, som gennem processen har været en vigtig samarbejdspartner.
"Vi har oplevet stor fleksibilitet og en oprigtig forståelse for vores behov - og der er blevet handlet professionelt og konsekvens. Det har været afgørende for at skabe de rette rammer for vores virksomhed og vores ambitioner."
Selvom J&CO vokser, er den lokale forankring fortsat en vigtig del af virksomhedens identitet.
"Sønderborg er vores hjem. Det er her, virksomheden er skabt, og det er her, vi ønsker at fortsætte vores udvikling. Vi tror på, at stærke virksomheder er med til at skabe vækst, arbejdspladser og muligheder i lokalområdet, og vi ser frem til at bidrage til den positive udvikling mange år frem," siger Mads Jacobsen.
Bag J&CO står Mads og Malene Jacobsen, som gennem de seneste syv år har drevet virksomheden sammen. Med stærke sønderjyske rødder har de bygget virksomheden op omkring de værdier, som også kendetegner landsdelen: hårdt arbejde, ordentlighed, nærvær og respekt for de relationer, der skaber forretningen.
For parret har vækst aldrig handlet om at vokse for enhver pris. Den er skabt gennem langvarige kunderelationer, lokale samarbejder og et konstant fokus på at levere kvalitet og holde det, man lover.
"Vi er begge vokset op i Sønderborg-området, og det betyder meget for os at kunne udvikle virksomheden her. Der er en særlig styrke i det sønderjyske fællesskab og en vilje til at hjælpe hinanden fremad. Den kultur har været med til at forme både os som mennesker og den virksomhed, vi driver i dag."
For Mads og Malene er der ingen tvivl om, at J&CO's udvikling er blevet til gennem stærke relationer og opbakning fra mennesker både i og omkring virksomheden.
"Man bygger ikke en virksomhed alene. Vi har været heldige at være omgivet af familie og venner, som har støttet os gennem hele rejsen, samtidig med at vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere har vist os en enorm tillid. Det er noget, vi er både stolte af og taknemmelige for."
- Nyt domicil på Ingolf Nielsens Vej 12, 6400 Sønderborg
- Fleksible og moderne faciliteter med fokus på produktion
- Skal understøtte fortsat vækst og øget kapacitet
- Styrker fokus på dansk produktion
- Ny produktlinje og digitale løsninger lanceres
Mads Jacobsen
Kommerciel direktør
Tlf.: +45 20 51 51 51
Mail: mj@jco.as
Produkter vises her